Jeppe Aakjær skrev romanen "Arbejdets glæde" i 1914. Hovedpersonen er drengen Visti, der vokser op hos sin far, enkemanden Niels Peter. Visti kaster sig gerne ud i vovelige foretagender, medens faderen, der har en lille gård, hører til den forsigtige type, og så forhindrer dårlig økonomi ham i øvrigt også i at lave selv det mindste krumspring.

Som ung kommer Visti til at tjene hos en velhavende storbonde, der styrer både gården og sognet med hård hånd. Egentlig er han vel et godt menneske, men forstår ikke tiden og ødelægger derfor meget for sig selv.

Visti, der forsøger at følge med i tidens fremskridt, bliver gift med datteren og overtager også gården samt det meste af svigerfaderens formue. Nu bliver der lavet de forandringer, som samfundsagitatoren Jeppe Aakjær så som tidens løsninger.

Arbejdets glæde

Det forjættede Land var med til at give Henrik Pontoppidan Nobelprisen i 1917. Bogen giver et fint billede af livet på landet i 1880'erne. Hovedpersonen er en ung præst, men vi kommer også indenfor hos den fattige landarbejder, den velstående bonde og den emsige købmand.

Vi ser bl.a. hverdagens liv, vi er med til bryllup og begravelse, og vi får et fint billede af den kamp, der dengang udfoldede sig mellem forskellige religiøse bevægelser. Her kommer den unge idealistiske hovedperson også til at spille en betydelig rolle. 

Nærværende udgave af bogen holder sig strengt til udgaven fra 1918, men den er redigeret med nænsom hånd for at hjælpe nutidens læsere. Retskrivningen er moderniseret, ordstilling og tegnsætning er undertiden ændret en smule, og så er en lang række gammeldags ord erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.

Det forjættede Land

De dødes Rige var med til at give Henrik Pontoppidan Nobelprisen i 1917. Det er en stor kollektivroman, hvor de fleste hovedpersoner økonomisk set befinder sig på livets solside. Forfatteren forstår på en fin måde at lade dem mødes på forskellig vis, selv om de fleste egentlig ikke har ret meget med hinanden at gøre. Samlet set giver romanen et fantastisk kulturhistorisk billede af det danske samfund omkring 1910. Selve bogens handling er fiktion, men flere af tidens store personligheder har tjent som model for i alt fald en del af personerne.

 Nærværende udgave af bogen holder sig strengt til udgaven fra 1922, men den er redigeret med nænsom hånd for at hjælpe nutidens læsere. Retskrivningen er moderniseret, ordstilling og tegnsætning er undertiden ændret en smule, og så er en lang række gammeldags ord erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.

De dødes Rige

Denne bog er skrevet på baggrund af en lang række interviews i 1980 med kendte personer i Sejlflod Kommune. Følgende har været med til at trække erindringerne frem fra fortiden:

Nr. Kongerslev: Erik Eriksen, Jens Christensen.

Komdrup: Jens Schou Andersen.

Sdr. Kongerslev: Aage Bach, Aksel Christensen, Kristine og Marius Frost, Sigfred Poulsen.

Dokkedal: Theodor Larsen.

Egense: Christian Steffensen.

Mou: Optegnelser af N. C. Pedersen, Rigmor Sørensen.

Kærsholm: Edvard Skøtt, Valdemar Bach Jensen.

Gudumholm: Niels Krogh, Magda Solhøj Christensen.

Gudumlund: Carl Møller.

Gudum: Peter Hjelm.

Lillevorde: Laurids Klitgaard.

Sejlflod: Sine og Peter Kristensen, Søren Mortensen.

Storvorde: Charles Christensen.

Forskellige byer  - forskellige skæbner

Henrik Pontoppidan er en af de få danskere, der har fået Nobelprisen, og hans lille roman "Isbjørnen", der er fuld af humor, er noget af det mest finurlige, der nogensinde er skrevet på dansk.

Hovedpersonen er Thorkild Müller, i sin barndom og ungdom den fødte taber, som mod sin egen vilje bestod den teologiske uddannelse uden at have læst overhovedet. Så blev han præst på Grønland og en sand vinder. Han rejste senere til Danmark, blev landsbypræst og ...

Det er en fantastisk historie, der fremrulles i "Isbjørnen", og så viser det sig, at den rent faktisk har en historisk kerne. Pontoppidan har nemlig selv fortalt, at modellen til Thorkild Müller var en af faderens gamle studenterkammerater, som under et besøg havde fortalt om sine grønlandske oplevelser. Senere forskning har godtgjort, at det var Morten Fabricius Dan Hammer, som var præst i Kongerslev 1857-74.

Det skal understreges, at Henrik Pontoppidan ikke selv har mødt sin hovedperson, og at hans formål var at skrive en god fortælling og ikke en historisk korrekt beretning.

Isbjørnen

Dette bind bygger først og fremmest på interviews med et halvt hundrede ældre personer, der 1981/82 boede jævnt fordelt i det område, som dengang udgjordes af Sejlflod Kommune, og som havde levet deres liv i det samme område. De ældste af erindringerne går helt tilbage til omkring 1890.

 Alle de interviewede er døde i dag, men hvor har de fortalt meget om vor lille plet på jorden, som nu aldrig bliver glemt. Deres liv og deres oplevelser er blevet en del af den kollektive hukommelse.

Sejlflod Kommunes Historie 1841-1970 Bd. 2

"Drengeår og knøsekår" er en fortsættelse af de erindringer, som Jeppe Aakjær begyndte i bogen "Fra min bitte-tid". Den begynder i 1879, da han kun havde et års tid tilbage i skolen og slutter med et højskoleophold på Askov i 1887, som bestemt ikke får en rosende omtale.

Blandt bogens hovedpunkter er et ophold på Blaagaard Seminarium 1884-86, hvor han tog en præliminæreksamen, som kostede faderen 1500 kr. Beretningen indeholder mange gode detaljer om datidens københavnerliv, for Aakjær var en interesseret ung mand, der opsøgte begivenhederne. I den forbindelse er der f.eks. fine beskrivelser af Georg Brandes, og hvis vi går i en hel anden retning, får han selv et gevaldigt nakkedrag under en politisk demonstration i 1885.

Endnu fyldigere er dog omtalen af Estrups forsøg på at knægte ytringsfriheden ved at fængsle politiske modstandere. Her blev Aakjær således varetægtsfængslet 17 dage under kummerlige forhold i Viborg i 1887, anklaget for at have afholdt et revolutionært foredrag. Og så var forklaringen endda, at foredraget kun havde omhandlet Den franske Revolution i 1789.

Drengeår og knøsekår

Al tale om primtallenes mere eller mindre tilfældige placering i talrækken må nu forstumme. Denne bog viser, at primtallene ligger placeret i ganske bestemte mønstre, det ene efter det andet, hele talrækken igennem. Det drejer sig blot om at forstå deres inderste logik.

Den viser også, hvorledes primtalstvillingerne ligger placeret i mønstre, og hvorledes det går med dem talrækken igennem. Det kan ikke blot konstateres empirisk. Primtalstvillingernes antal kan simpelthen beregnes helt nøjagtigt i de enkelte mønstre.

Bogen er først og fremmest grundforskning, men indeholder ikke en eneste formel. Den kan læses af alle, der kender talrækken. Hvor svært kan det være!

Bogen har et fyldigt resume på engelsk.

Primtal - Mønstre og logik. Tvillingernes mønstre, beregninger og uendelighed.

Grundloven kan være svær at forstå. Sproget er indviklet, og nogle ord har en mærkelig betydning. Kongen betyder ikke altid kongen, men hvornår skal der i grunden stå det ene, og hvornår det andet?

Denne bog er en genfortælling af grundlovens enkelte paragraffer i et klart sprog. Materialet har været benyttet af adskillige skoleklasser i historie og samfundsfag. Det er grundloven, så den er til at forstå!

Grundloven - så den er til at forstå

"En stridsmand", der blev udgivet i 1896, er Johan Skjoldborgs gennembrud som romanforfatter. Hovedpersonen er Søren Brander, en ung husmand, fattig men arbejdsom indtil det maniske. Han har store drømme og planer med den dårlige klat jord, som han nu engang fik mulighed for at erhverve sig.

Men når det hele går bedst, så ender det som regel med et dunk i hovedet. Det kan være en vanskelig fødsel, som truer familiens eksistensgrundlag, og det kan være mindre initiativrige naboers modstand mod de nye tider. Men hvad gør en stridsmand? Og hvad ender han med at få ud af det?

Det er en roman, men det er også historieskrivning fra den bedste skuffe.

En stridsmand

Henrik Pontoppidan giver i fem forunderlige noveller et skarpt billede af en lang række sociale forhold i Danmark omkring 1880. Vi møder de fattige husmænd, de rige gårdejere, og præsterne som er noget for sig.

Mest forunderlig er måske historien om to forskellige strandinger. De sker med mange års mellemrum, men ligheden er i grunden ganske forfærdelig. Ved den sidste stranding befinder vi os endda i det, som Pontoppidan et andet sted kalder for fremskridtets og humanitetens århundrede.

Landsbybilleder

"Vadmelsfolk" består af 16 noveller. De fleste af dem var med i den første udgave, der udkom i 1900, medens resten blev skrevet i de følgende år. Jeppe Aakjær betegner selv ved bogens fremkomst de sæder og skikke, vi møder i novellerne, som stadig eksisterende.

Grisen, der slagtes til jul, ligger vel endda ikke så langt fra vor egen tid. Egentlig kan vi vel også sagtens forstå det lidt vovelige i at anskaffe sig en olielampe i 1880 erne. Men kan det virkelig passe, at der var en i Grundtvigs samtid, som ikke kendte denne mands erhverv. Ville det ikke svare til, at nogle i dag kunne være i tvivl om Michael Laudrups beskæftigelse?

Jo, men dengang havde folk ikke fjernsyn og kunne holde forskellige blade. Derfor var der ikke så mange kopier, men mange flere originaler, og derfor skal Aakjær såmænd nok have ret i sine anførte betragtninger.

Vadmelsfolk

"Per Holt" var en af hovedpersonerne i romanen "Gyldholm", hvor han endte med at blive jaget bort af godsejeren, da han aktivt kæmpede for bedre arbejdsvilkår. I denne roman følger vi hans fortsatte liv, hvor han bliver ved med at kæmpe for at forbedre arbejdernes livsforhold. Processen er dog både lang og hård, og vi skal da også helt frem til næste generation, før de kastede frø begynder at blomstre.

I romanen "Per Holt" følger vi den jordløse daglejers bestandige kamp for at skaffe føden. I romanen "Gyldholm" var det de herregårdsansatte husmænd, og i "En stridsmand" de små selvstændige, som næsten kunne leve af deres egen jordlod. I forening giver Skjoldborg med disse tre romaner et samlet overblik over den danske husmandsklasses livsforhold omkring år 1900.

Per Holt

Teksterne i denne bog er en samling af alle de lokalhistoriske artikler, der blev bragt i bladet Lokalhistorie for Sejlflod Kommune, som blev udgivet i årene 1987/88.

 Med ganske få undtagelser står artiklerne i den oprindelige rækkefølge. I samlet flok udgør de forhåbentlig en broget buket af forskellige og til dels også så specielle historier, at de kan læses med interesse i hele den nordøstlige del af Østhimmerland, altså især den tidligere Sejlflod Kommune.

Livres