Det forjættede Land var med til at give Henrik Pontoppidan Nobelprisen i 1917. Bogen giver et fint billede af livet på landet i 1880'erne. Hovedpersonen er en ung præst, men vi kommer også indenfor hos den fattige landarbejder, den velstående bonde og den emsige købmand.

Vi ser bl.a. hverdagens liv, vi er med til bryllup og begravelse, og vi får et fint billede af den kamp, der dengang udfoldede sig mellem forskellige religiøse bevægelser. Her kommer den unge idealistiske hovedperson også til at spille en betydelig rolle. 

Nærværende udgave af bogen holder sig strengt til udgaven fra 1918, men den er redigeret med nænsom hånd for at hjælpe nutidens læsere. Retskrivningen er moderniseret, ordstilling og tegnsætning er undertiden ændret en smule, og så er en lang række gammeldags ord erstattet af nye. Derfor kan denne bog læses af alle.

Det forjættede Land

Grundloven kan være svær at forstå. Sproget er indviklet, og nogle ord har en mærkelig betydning. Kongen betyder ikke altid kongen, men hvornår skal der i grunden stå det ene, og hvornår det andet?

Denne bog er en genfortælling af grundlovens enkelte paragraffer i et klart sprog. Materialet har været benyttet af adskillige skoleklasser i historie og samfundsfag. Det er grundloven, så den er til at forstå!

Grundloven - så den er til at forstå

Dette bind bygger først og fremmest på interviews med et halvt hundrede ældre personer, der 1981/82 boede jævnt fordelt i det område, som dengang udgjordes af Sejlflod Kommune, og som havde levet deres liv i det samme område. De ældste af erindringerne går helt tilbage til omkring 1890.

 Alle de interviewede er døde i dag, men hvor har de fortalt meget om vor lille plet på jorden, som nu aldrig bliver glemt. Deres liv og deres oplevelser er blevet en del af den kollektive hukommelse.

Sejlflod Kommunes Historie 1841-1970 Bd. 2

Teksterne i denne bog er en samling af alle de lokalhistoriske artikler, der blev bragt i bladet Lokalhistorie for Sejlflod Kommune, som blev udgivet i årene 1987/88.

 Med ganske få undtagelser står artiklerne i den oprindelige rækkefølge. I samlet flok udgør de forhåbentlig en broget buket af forskellige og til dels også så specielle historier, at de kan læses med interesse i hele den nordøstlige del af Østhimmerland, altså især den tidligere Sejlflod Kommune.

Sejlflod Kommune - på kryds og tværs

"Per Holt" var en af hovedpersonerne i romanen "Gyldholm", hvor han endte med at blive jaget bort af godsejeren, da han aktivt kæmpede for bedre arbejdsvilkår. I denne roman følger vi hans fortsatte liv, hvor han bliver ved med at kæmpe for at forbedre arbejdernes livsforhold. Processen er dog både lang og hård, og vi skal da også helt frem til næste generation, før de kastede frø begynder at blomstre.

I romanen "Per Holt" følger vi den jordløse daglejers bestandige kamp for at skaffe føden. I romanen "Gyldholm" var det de herregårdsansatte husmænd, og i "En stridsmand" de små selvstændige, som næsten kunne leve af deres egen jordlod. I forening giver Skjoldborg med disse tre romaner et samlet overblik over den danske husmandsklasses livsforhold omkring år 1900.

Per Holt

"Drengeår og knøsekår" er en fortsættelse af de erindringer, som Jeppe Aakjær begyndte i bogen "Fra min bitte-tid". Den begynder i 1879, da han kun havde et års tid tilbage i skolen og slutter med et højskoleophold på Askov i 1887, som bestemt ikke får en rosende omtale.

Blandt bogens hovedpunkter er et ophold på Blaagaard Seminarium 1884-86, hvor han tog en præliminæreksamen, som kostede faderen 1500 kr. Beretningen indeholder mange gode detaljer om datidens københavnerliv, for Aakjær var en interesseret ung mand, der opsøgte begivenhederne. I den forbindelse er der f.eks. fine beskrivelser af Georg Brandes, og hvis vi går i en hel anden retning, får han selv et gevaldigt nakkedrag under en politisk demonstration i 1885.

Endnu fyldigere er dog omtalen af Estrups forsøg på at knægte ytringsfriheden ved at fængsle politiske modstandere. Her blev Aakjær således varetægtsfængslet 17 dage under kummerlige forhold i Viborg i 1887, anklaget for at have afholdt et revolutionært foredrag. Og så var forklaringen endda, at foredraget kun havde omhandlet Den franske Revolution i 1789.

Drengeår og knøsekår

"Vadmelsfolk" består af 16 noveller. De fleste af dem var med i den første udgave, der udkom i 1900, medens resten blev skrevet i de følgende år. Jeppe Aakjær betegner selv ved bogens fremkomst de sæder og skikke, vi møder i novellerne, som stadig eksisterende.

Grisen, der slagtes til jul, ligger vel endda ikke så langt fra vor egen tid. Egentlig kan vi vel også sagtens forstå det lidt vovelige i at anskaffe sig en olielampe i 1880 erne. Men kan det virkelig passe, at der var en i Grundtvigs samtid, som ikke kendte denne mands erhverv. Ville det ikke svare til, at nogle i dag kunne være i tvivl om Michael Laudrups beskæftigelse?

Jo, men dengang havde folk ikke fjernsyn og kunne holde forskellige blade. Derfor var der ikke så mange kopier, men mange flere originaler, og derfor skal Aakjær såmænd nok have ret i sine anførte betragtninger.

Vadmelsfolk

Al tale om primtallenes mere eller mindre tilfældige placering i talrækken må nu forstumme. Denne bog viser, at primtallene ligger placeret i ganske bestemte mønstre, det ene efter det andet, hele talrækken igennem. Det drejer sig blot om at forstå deres inderste logik.

Den viser også, hvorledes primtalstvillingerne ligger placeret i mønstre, og hvorledes det går med dem talrækken igennem. Det kan ikke blot konstateres empirisk. Primtalstvillingernes antal kan simpelthen beregnes helt nøjagtigt i de enkelte mønstre.

Bogen er først og fremmest grundforskning, men indeholder ikke en eneste formel. Den kan læses af alle, der kender talrækken. Hvor svært kan det være!

Bogen har et fyldigt resume på engelsk.

Ses oeuvres

Ses derniers livres