Novelle wurde erstmals von 1828 und bezeichnet nicht nur die Gattung des Textes, sondern auch den Titel. Es ist eines der wenigen reinen Prosastücken von Goethe.

Novelle

Les Souffrances du jeune Werther" par Johann Wolfgang von Goethe. Johann Wolfgang von Goethe etait un poete, romancier, dramaturge, theoricien de l'art et homme d'Etat allemand (1749-1832).

Les Souffrances du jeune Werther

Valgslægtskaberne er historien om parret Charlotte og Eduard, der lever i afsondrethed, og hvis ægteskab går i opløsning på grund af tilføjelsen af to andre karakterer: Kaptajnen og Ottilia.

Som ved en kemisk reaktion oplever begge ægtefæller en stærk ny tiltrækning, som også gengældes: Charlotte, der understreger fornuften, tiltrækkes af den intelligente og energiske Kaptajn; den impulsive og lidenskabelige Eduard af den unge, stille charmerende Ottilia. Konflikten mellem lidenskab og fornuft fører til kaos og i sidste ende til en tragisk afslutning. Romanen, der ofte beskrives som Goethes bedste og samtidig hans mest gådefulde, kan ikke tilskrives nogen litterær epoke.

Titlen henviser til Goethes optagelse af naturvidenskab, som diskuteres flere gange i selve teksten. Udtrykket "valgslægtskaber" er lånt fra datidens kemi. Den beskriver en proces, der kan opstå, når to kemiske forbindelser kommer sammen. Hvis affiniteten er tilstrækkelig stærk, adskiller bestanddelene af disse forbindelser sig fra hinanden for at genforene sig med en frigivet partner for den anden forbindelse. Eduard, Charlotte og Kaptajnen overfører den for sjov på deres egen situation. Dermed påpeger de, at titlen også skal forstås i figurativ forstand: Romanen undersøger, i hvilket omfang dens fire hovedpersoner handler på baggrund af naturlovenes nødvendigheder eller ud fra fri vilje. Den danske udgave er oversat af Knud Lyhne Rahbek og udkom i 1811. Den genudgives nu for første gang i en lettere moderniseret udgave.

Valgslægtskaberne

Personne n'est plus esclave que celui qui se croit libre, sans l'être.

Maximes et pensées

2000 citations ultimes

Lila

Egmont

Goethe var overtydd om at alle fenomen i den levande naturen var knytte til kvarandre, og karakteristisk for denne romanen, som for fleire av verka til Goethe, er blandinga av litteratur med naturvitskaplege tema. Valskyldskapane skildrar ein kollisjon mellom moral- og naturlovene. Utgangspunktet for romanen var teorien til den svenske kjemikaren Torbern Olof Bergman, som skildrar korleis to og to kjemiske bindingar vert løyste opp og så smeltar saman på tvers av elementa. Goethe overfører dette fenomenet, som vart kalla «valskyldskap», til dei fire hovudfigurane i romanen, to kvinner og to menn. Dette grunnkonseptet er basert på at naturkreftene som også kan tolkast som kjensler og lengt, overstyrer fornufta, moralen og dei tronge, tradisjonelle rammene i samfunnet. Goethe såg sjølv på Valskyldskapane som eit av sine mest vellykka verk. Med romanen skreiv den elles så positivt innstilte bestseljarforfattaren sin einaste eigentlege tragedie. Han brukte element frå den greske tragedien, kombinert med element frå romantikken, som han sjølv var ein uttalt motstandar av, og enkelte har lese verket som ein parodi på romantikken. - Det er ikkje ei einaste linje i Valskyldskapane eg ikkje kunne ha opplevd sjølv, sa forfattaren nokre år før sin død, og overlét tolkinga av i kva grad det er Goethe sjølv vi møter i boka, til lesaren.

Les Affinités électives

Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) 

"Un riche Baron, encore à la fleur de son âge et que nous appellerons Édouard, venait de passer dans sa pépinière les plus belles heures d'une riante journée d'avril. Les greffes précieuses qu'il avait fait venir de très loin étaient employées, et, satisfait de lui-même, il renferma dans leur étui ses outils de pépiniériste. Le jardinier survint et admira très sincèrement le travail de son maître. 

- Est-ce que tu n'as pas vu ma femme ? lui demanda Édouard en faisant un mouvement pour s'éloigner. 

- Si, monseigneur, Madame est dans les nouvelles plantations. La cabane de mousse qu'elle fait faire sur la montagne, en face du château, sera terminée aujourd'hui. Quel délicieux point de vue vous aurez là ! Au fond, le village ; un peu à droite, l'église et le clocher, au-dessus duquel, de cette hauteur, le regard se glisse au loin. En face, le château et les jardins. 

- C'est bien, répliqua Édouard. À quelques pas d'ici j'ai vu travailler les ouvriers. 

- Et plus loin, à droite, continua le jardinier, s'ouvre la riche vallée avec ses prairies couvertes d'arbres, dans un joyeux lointain. Quant au sentier à travers les rochers, je n'ai jamais rien vu de mieux disposé. En vérité, Madame s'y entend, c'est un plaisir de travailler sous ses ordres. 

- Va la prier de ma part de m'attendre ; je veux qu'elle me fasse admirer ses nouvelles créations." 

Edouard et Charlotte, couple aristocrate, invitent le Capitaine, ami d'Edouard, et Ottilie, nièce et pupille de Charlotte, à venir vivre dans l'immense domaine qu'ils aménagent pour en faire un paradis. La mathémathique des sentiments, avec ses paramètres et ses inconnues, est en marche...

Novelle

Résumé

Plus de livres de Johann Wolfgang von Goethe

Critiques

Ce livre n'a pas encore de critiques