Man skal ikke læse mange sider i de islandske sagaer, før man støder på de første tilnavne - Grim Loddenkind, Dræber-Glum, Ketil Flad-næse eller Torsten Torskebider. Navnene kan være hædersnavne som Knud den Store eller nedsættende som Tore Hund. Mange er humoristiske som Halbjørn Halvtrold, mens andre er mere faktuelle som Bjarke den Norske eller Snorre Gode. Ikke alle navne er dog lige gennemskuelige. Dette råder denne bog bod på.

Tilnavne i den islandske oldlitteratur, er en samling af omkr. 2300 tilnavne, som er ordnet alfabetisk og nem at finde rundt i. Ved hvert navn angiver Finnur Jónsson kilden til navnet, betydningen af det og hvornår bæreren af det pågældende navn levede.

Tilnavne i den islandske oldlitteratur

Solsönernas Saga er sagaen om det samiske folk. »Det är ett folk« , skriver forfatteren, »som tänkt och drömt stort - ett folk som haft sina store tänkare och sina hjältar. Ett folk af skalder och drömmare. Ett fridsamt och godt folk, som väl aldrig i onödan sökt strid, men när strid kräfts, både modigt och listigt vetat att värja sig. Men vildmarken var deras land, och vildmarken har ej historia.« Lindholms værk er folkedigtning og består af en række selvstændige sagn, der tilsammen udgør et stort samisk epos i lighed med det finske nationalepos Kalevala. Indholdet bygger bl.a. på materiale indsamlet af Anders Fjellner, Jakob Fellman og af Valdemar Lindholm selv.

Solsönernas Saga

At de islandske sagaer er en vigtig del af vores nordiske kulturarv er almindelig kendt af de fleste. Men hvad gik der forud for sagaerne? Hvilken rolle spillede skjaldedigtningen og hvad er forholdet mellem Eddadigtene og skjaldekvadene? Hvordan kunne der i det hele taget opstå en så rig og levende fortælle- og digtetradition i middelalderens Island?

Disse og mange flere spørgsmål beskæftiger Finnur Jónsson sig med i denne bog, der er en sammenskrivning af hans store trebinds littera-turhistorie.

Den islandske litteraturs historie - tillige med den oldnorske

Den norsk-islandske skjaldedigtning af Finnur Jónsson er trods sin alder stadig standardværket indenfor tidlig norrøn digtning. Værket består af to afdelinger. Første del (A) indeholder den præcise oldislandske tekst med alle håndskrifter-nes varianter. I anden del (B) er den oldislandske tekst blevet tilrettet og ledsages af en dansk oversættelse/parafrase. 

Dette er første bind af den tilrettede tekst (B), som dækker perioden 800-1200. Heri har Finnur Jónsson samlet alt, som er bevaret af skjaldedigtning fra dette tidsrum. Denne udgave er en fotografisk gengivelse af førsteudgaven.

Den norsk-islandske skjaldedigtning

LEXICON POETICUM - Ordbog over det norsk-islandske skjaldesprog er en fuldstændig ordbog over ord, vendinger, navne m.v., som forekommer i det old-islandske poetiske sprog såvel i eddadigte som i skjaldekvad. Værket er en ajourføring, viderebearbejdning og udbygning af Sveinbjörn Egilssons (1791-1852) latinske værk, der udkom i 1860 under titlen Lexicon Poeticum antiquæ septentrionalis. Finnur Jónssons danske udgave kom i 1916 og blev genudgivet i 1931. Dette er et fotografisk genoptryk af udgaven fra 1931.

Lexicon Poeticum - Ordbog over det norsk-islandske skjaldesprog

Anglernes kirkehistorie er, som det fremgår, skrevet i år 731 af den engelske munk Beda. Heri skildres det splittede engelske rige og den spirende kristendom, der udfordrer folkets gamle skikke. I kronologisk orden følges begivenhedernes gang og kampen for religiøs og politisk enhed fra romernes første invasion i år 55 og frem til Bedas egen tid. Bogen giver et levende indblik i det England, som vikingerne mødte, da de i 793 indledte deres plyndringstogter på den hellige ø, Lindisfarne.

Beda: Anglernes kirkehistorie - Anno 731

Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. 

Denne oversættelse indeholder samtlige digte i Eddaen og er forsynet med en generel indledning til Eddadigtningen og en kort indledning til hver af de to dele - gudesangene og heltesangene. Desuden har hver afdeling et kapitel med anmærkninger og noter til de enkelte kvad.

Olaf Hansen udgav sin oversættelse i 1911 og var påvirket af den tids forskning og forsøget på at finde ind til digtenes oprindelige form. Dette fremgår både af hans disposition og af noteapparatet.

Den ældre Edda - Olaf Hansen

Widukinds Sakserkrønike - Res gestae saxonicae - er et værdifuldt kildeskrift til den nordeuropæiske historie frem til slutningen af det 10. årh. Værket er delt op i tre bøger: Første bog skildrer indledningsvis en række krige og fortæller bl.a. om Henrik Fuglefænger. Anden bog er dedikeret til begivenheder i Otto den Stores regeringstid. Tredje bog beretter om tiden efter Otto og indeholder bl.a. det berømte afsnit om Harald Blåtand og biskop Poppo. Værket er interessant som kilde ikke mindst fordi saksernes historie her fortælles af en sakser.

Widukinds Sakserkrønike

Den norsk-islandske skjaldedigtning udgør en betydelig kilde til forståelsen af vikingetid og middelalder i Norden. Flere tusinde strofer er bevaret, nogle som enkelte løsrevne vers (lausavisur) andre som store helstøbte kvad på mange vers. Men hvem var skjaldene, som digtede de ofte meget kunstfærdige strofer? Nogle få kender vi fra sagaerne fx Egil Skallagrimsson eller Gunnlaug Ormstunge, men størstedelen er blot navne blandt et utal af andre navne.

I denne lille opslagsbog gennemgås 425 navngivne skjalde. De tidsfæstes og i den udstrækning det er kendt, gives nogle få oplysninger om deres liv og digtning og endelig anføres hvilke kvad de har digtet.

425 norsk-islandske skjalde

Sturlunga saga skildrer den voldsomme periode, som kaldes Sturlungetiden og de begivenheder, som bringer Island på randen af borgerkrig. Sagaerne dækker perioden 1117-1262, hvor landet mister sin selvstændighed. Bind 3 indeholder: Tord Kakales saga, Svinfellinga saga, Gissurs saga og Torgils skardes saga.

Sturlunga saga 3

Bjovulf er et oldengelsk heltedigt, som udspiller sig omkring den danske sagn-konge Roar i Lejre. Digtet menes at gå tilbage til 700-tallet. Kong Roar (Hrodgar) har bygget en imponerende halbygning ved sin kongsgård. Men der er ingen fest-stemning og hallen ligger øde hen, for en trold ved navn Grendel huserer, raserer bygningen, dræber kongens mænd og skaber frygt. Men en dag ankommer en ung svensk helt ved navn Bjovulf og tilbyder at tage kampen op med Grendel.

Bjovulf - og kampen i Finsborg

Den ældre Edda - Finnur Magnússons oversættelse af den ældre Edda er den første danske oversættelse af samtlige Eddadigte (dog undtagen Rígsþula men til gengæld med et par Eddalignende digte, som ikke regnes med til Eddaen). Den udkom i årene 1821-23 i fire bind. Projektet var ambitiøst og strakte sig over ca. 1200 sider. Ud over den danske oversættelse af digtene indeholdt værket meget fyldige indledninger, tolkninger og anmærkninger. Denne genudgivelse indeholder kun Magnússons danske oversættelse med noter.

Den ældre Edda - En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange ved Sæmund Sigfusson

Møtet mellom hedendom og kristendom i Norden er otte forelæs-ninger om religionsskiftet i Norden, som Fredrik Paasche holdt ved Uppsala Universitet i 1943. Efter Paasches død blev disse forelæsning-er samlet og udgivet af den svenske religionshistoriker Dag Strömbäck i 1958. Allerede ti år tidligere var et andet værk med titlen Hedenskap og kristendom blevet udgivet posthumt. Fælles for begge værker er, at religionsskiftet ses i lyset af den norrøne middelalderlitteratur.

Møtet mellom hedendom og kristendom i Norden

I Nordisk åndsliv i vikingetid og tidlig middelalder beskriver Axel Olrik, hvordan førkristen tænkning fortsatte med at påvirke nordisk folkeliv og kultur og vedblev at være en del af den nordiske folkeånd - også efter kristendommens indførelse. I sin undersøgelse af dette spændingsfelt mellem hedenskab og kristendom tager forfatteren bl.a. afsæt i Eddadigtene, skjaldekvadene, sagaerne og folkeviserne og sammenholder sit materiale med folketroen.

Livres