Vor folkeæt i oldtiden er et af Vilhelm Grønbechs hovedværker, oprindeligt udgivet i fire bind. Denne genudgivelse følger den udvidede to-bindsudgave fra 1955 og indeholder de første to bøger »Lykkemand og niding« og »Midgård og mennesket« . I forsøget på at trænge ind i nordboernes tænkning og kultur dykker Grønbech ned i grundbegreber som fred, ære, lykke, frænde. På sin egen fængslende facon trevler han begreberne op, indtil han når ind til kernen af ordene for til sidst at stå tilbage med essensen i nordboernes kultur og religion.

Vor folkeæt i oldtiden - I

Vor folkeæt i oldtiden er et af Vilhelm Grønbechs hovedværker, oprindeligt udgivet i fire bind. Denne genudgivelse følger den udvidede to-bindsudgave fra 1955, og indeholder de sidste to bøger »Hellighed og helligdom« og »Menneskelivet og guderne« samt tillægget »Essay om kultdramaet« og er desuden forsynet med »Excurser og henvisninger« til hele værket. - I dette bind beskæftiger Grønbech sig bl.a. med begreber som gaveskifte, hellighed, rituelle måltider, tempel, blot og guderne.

»På mange samtidige og senere læsere har Vor Folkeæt virket som en næsten berusende indførelse i en verden der var blevet dem fremmed, men som Vilhelm Grønbech atter gav dem fællesskab med.«

Arild Hvidtfeldt.

Vor folkeæt i oldtiden - II

Kongespejlet (Konungs skuggsjá) er et norsk middelalderskrift fra 1200-tallet. Bogen skildrer datidens verdensbillede og i en dialog mellem far og søn gives gode leveregler. Første del handler om købmandens liv og færden. Denne del indeholder bl.a. beskrivelser af Island, Grønland og Irland. Anden del skildrer livet ved kongens hof og giver bl.a. gode råd om påklædning og korrekt optræden. Bogens forfatter kendes ikke.

Kongespejlet - Konungs Skuggsjá

Sturlunga saga skildrer den voldsomme periode, som kaldes Sturlungetiden og de begivenheder, som bringer Island på randen af borgerkrig. Sagaerne dækker perioden 1117-1262, hvor landet mister sin selvstændighed. Bind 2 indeholder den store Isændinge saga, der udgør kernen i Sturlunga saga og menes at være skrevet af Sturla Tordsson.

Sturlunga saga 2

Den norsk-islandske skjaldedigtning af Finnur Jónsson er trods sin alder stadig standardværket indenfor tidlig norrøn digtning. Værket består af to afdelinger. Første del (A) indeholder den præcise oldislandske tekst med alle håndskrifter-nes varianter. I anden del (B) er den oldislandske tekst blevet tilrettet og ledsages af en dansk oversættelse/parafrase. 

Dette er første bind af den tilrettede tekst (B), som dækker perioden 800-1200. Heri har Finnur Jónsson samlet alt, som er bevaret af skjaldedigtning fra dette tidsrum. Denne udgave er en fotografisk gengivelse af førsteudgaven.

Den norsk-islandske skjaldedigtning 2

Den oldnordiske Litteratur er en lille håndbog, som giver en allround indføring i den norrøne litteratur. Bogen blev oprindeligt skrevet til undervisningsbrug i gymnasiet og er derfor både pædagogisk og overskuelig i sin opbygning. Georg F. W. Lund har formået at fatte sig i korthed og alligevel nå vidt omkring til de forskellige genrer, eddaerne, skjadedigtene, sagaerne og lovene. Bogen kan læses i sammenhæng eller anvendes som opslagsbog.

Den oldnordiske litteratur - En kort oversigt

Sæmunds Edda er den første danske oversættelse af Den ældre Edda. Oversættelsen indeholder alle gudedigtene plus Solsangen, Odins Ravnegalder, Heidriks Gåder og Vølundskvadet. Sproget bærer naturligvis præg af, at oversættelsen er over 200 år gammel og har som sådan nok mest litteraturhistorisk interesse. Ikke desto mindre har Sandvig en forfriskende og fordomsfri tilgang til mange af digtene.

Sæmunds Edda

Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den old-norske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske littera-turs udvikling fra vikingetid til middelalder. Tredje bind, der dækker sidste del af 1100-1300-tallet og perioden 1300-1550, har fokus på slægtssagaer, og konge-sagaer, men beskriver også udviklingen af lovtekster, videnskabelige tekster, religi-øs litteratur, rimedigtning m.m. Alt sammen sat ind i den rette historiske kontekst. Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1923-24.

Norrøn litteraturhistorie III - Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

ISLAND i fristatstiden handler om forholdene på Island fra landets opdagelse omkring 870 over sagatiden og frem til fristatens undergang i 1260'erne. Gennem syv kapitler skildrer forfatteren den tidlige historie og beskriver bl.a. landets naturforhold, styreform og lovgivning, hverdagsliv og fest, familielivet fra vugge til grav, spændinger mellem hedenskab og kristendom, udviklingen af kirke, skole og den stærke litterære tradition, som den kom til udtryk i skjaldedigtning og sagaskrivning.

Island i fristatstiden

Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den old-norske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske littera-turs udvikling fra vikingetid til middelalder. Første bind, der dækker perioden 800-1100, giver en grundig gennemgang af eddadigten og de skjaldekvad, som hører til dette tidsrum. Den historiske baggrund for digtningens opståen beskrives ligesom en række skjalde portrætteres. - Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1920.

Norrøn litteraturhistorie I - Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. Eddaen består af to dele: en afdeling med gudesange og en afdeling med heltesange. 

Bortset fra Hyndlasangen indeholder Winkel Horns oversættelse samtlige digte fra de to dele. Oversættelsen adskiller sig fra andre oversættelser bl.a. ved, at digtenes oprindelige metrik er erstattet af en mere nutidig. Bogen indeholder desuden et appendix med seks eddadigte, som Winkel Horn genoversatte små tyve år efter den oprindelige oversættelse.

Den ældre Edda

Chronica Regum Manniæ et Insularum (Krøniken om kongerne på Man og Øerne) er et ofte overset kildeskrift fra middelalderen. Hoveddelen er affattet i 1261-62 i klosteret Rushen Abbey på øen Man. Skriftet fortæller historien om det lille kongedømme Man og Øerne (Hebriderne), der fra vikingetid til middelalder var under norsk overherredømme.

I bogen giver forfatteren ikke blot en grundig indføring i det lille kongedømmes historie, men også den første nordiske oversættelse af den latinske krønike.

Chronica Regum Manniæ et Insularum - Krøniken om kongane og biskopane på Man

Nordisk gudelære med uddrag af Eddaerne giver først en kortfattet og overskuelig gennemgang af de vigtigste begreber i den nordiske mytologi og lidt om kildetek-sterne. Dernæst følger Jessens oversættelse af en række centrale fortællinger fra Snorres Edda og i bogens sidste del bringes en ny oversættelse af tolv af Den ældre Eddas gudesange.

Nordisk gudelære - - med uddrag af Eddaerne

Den ældre Edda er sammen med Snorres Edda den primære kilde til vor viden om nordisk mytologi og dermed den vigtigste kilde til forståelsen af den religiøse tankegang i det førkristne Norden. 

Brates svenske oversættelse indeholder samtlige digte fra Den ældre Edda - digte om vikingetidens guder og helte. Desuden indeholder den Solsangen, der stilmæssigt har meget til fælles med eddadigtene men indholdsmæssigt er et kristent digt, måske et af de første kristne digte i Norden. Hele værket er forsynet med et omfattende register.

Livres