Ved kildegrotten i Søndermarken stod i 1890erne en kone, Marie Villads, der solgte kager, bolsjer, lakrids og kildevand til 5 øre pr. glas. Ukyndige besøgende tænkte nok straks, at denne landligt udseende, ikke smukke, men robuste morlille kunne vel ikke mere end sit fadervor og knapt det. Men før de forlod Søndermarken, havde hun i mange tilfælde lært dem en anden historie. 

Kildekonen i Søndermarken skrev også små digte. Hun var indbegrebet af gammel københavnsk hygge, og mange forlod hende medførende et digt, som hun på stående fod havde kradset ned på et stykke bolsjepapir. 

Disse digte indbragte hende mangen 10-kroneseddel (f. eks. fra unge par, hvis navne hun havde indflettet i et vers), men lige fattig blev hun; dog ikke på grund af ødselhed - nej, kildemor var meget nøjsom - men på grund af gavmildhed. Hun kunde ikke holde på penge. Børn og fattige folk søgte hende ofte, og hun uddelte af et godt hjerte dagens fortjeneste til sidste øre for næste dag at begynde kampen for tilværelsen forfra.

Hendes børn var udvandret til Amerika, og i 1902, da hun var 70, fik børnene moderen overtalt til selv at rejse derover; hun skulle skiftevis være hos dem alle. Marie kunne dog ikke finde sig til rette i det fremmede. Vinteren var for kold, og hun længtes forfærdeligt efter Danmark, følte sig rodløs, blev også plaget af gigt og lå til sengs de sidste tre år. 

Hun døde omkring 1908, langt fra det yndige sjællandske landskab, hun ellers skulle synes uadskilleligt knyttet til.

I et af sine sidste breve hjem til Danmark skrev hun:

Jeg sang så glade sange hernede under sky -

og efter smerter lange da synger jeg på ny.

Kildekonens sange - Kildekonen i Søndermarken

Dette lille leksikon er udarbejdet på grundlag af en række fremragende artikler, der blev bragt i Salmonsens Konversations Leksikon, anden udgave, der udkom i årene 1915 til 1930. Hovedkræfterne bag artiklerne om overtro og trolddom var professor Alfred Lehmann og efter hans død i 1921 hans fætter professor Edvard Lehmann, men også andre forskere ydede bidrag.

Trolddom - Lehmanns Lille Leksikon

I min Ensomhed i Vinter fik jeg pludselig den Idé at nedskrive mine lyse og gode Minder om mine dyrebare Forældre og mit velsignede Barndomshjem; men da jeg ikke havde andet end Hukommelsen, tvivlede jeg om det lod sig gjøre. Det gik imidlertid så nemt for mig, og denne lille Pjece er blevet Resultatet. Den har jo kun Interesse for dem, der have kjendt mig og min Slægt. Da Hukommelsen hjalp mig så godt, kom der langt mere med, end jeg havde tilsigtet. - Adamine Gerber, f. Engel, 1825-1906.

Hvad jeg gjennemlevede - nedskreven efter Hukommelsen

Trolddom - Lehmanns Lille leksikon

Beretningen om apachehøvdingen Winnetou og eventyreren Old Shatterhands nådesløse kamp med fjendtlige indianerstammer, griske guldgravere og lovløse revolvermænd. I romanen møder førstepersonsfortælleren Old Shatterhand apachen Winnetou, og efter nogle indledende dramatiske begivenheder opstår der et ægte venskab mellem dem. Winnetou bliver høvding for mescalero-apacherne, efter at hans far og hans søster er blevet dræbt af den hvide bandit Santer, og Old Shatterhand bliver blodbror til Winnetou. Ved mange lejligheder viser de store kampevner, men også medfølelse med andre mennesker. Karl Mays roman udtrykker et romantisk ønske om et enklere liv i tæt kontakt med naturen. Dens popularitet skyldes i vid udstrækning fremstillingens evne til at imødekomme mange europæeres forestillinger om det vilde Vestens mere utæmmede og autentiske miljø. Romanen var så populær, at Nazi-Tyskland ikke forbød den på trods af dens heroiske syn på farvede folkeslag; i stedet blev det argument fremsat, at historierne demonstrerede, at de amerikanske oprindelige folks fald var forårsaget af mangel på racebevidsthed.

Winnetou - Apachernes Høvding

Beretning fra det Vilde Vesten, hvor den legendariske Apachehøvding Winnetou hjælper sin ven, pelsjægeren Sam-Fire-gun ud af baghold fra lumske indianere og forræderiske Hvide.

Sam-Fire-gun - En Winnetou-Fortælling fra Indianergebetet

Teosofi er for alle. Måske vil der imellem dem, der i denne lille bog for første gang griber et glimt af dens lærdomme, findes nogle, som vil blive inspireret til at trænge dybere ind i dens filosofi, dens videnskab og dens religion, idet de giver sig i kast med dens dunklere problemer.

Denne hånd­bog er skrevet for at oplyse om nogle af de store sandheder, som gør det lettere både at leve livet og at gå døden i møde. Vi, som har skrevet den, er mestrenes, vor races ældre brødres, tjenere; og denne bog er udelukkende skrevet i den hensigt at gavne vores medmennesker.

Karma

Nissen er en gammel nordisk husgud, der holder til i udhuse, stalde og lader. Han optræder som en beskyttende ånd for grunden og tager del i gårdens praktiske arbejde. Han bringer lykke til de folk, der bor der. Men nissen er ikke altid rar. Hvis han ikke bliver behandlet ordentligt, kan han tage en frygtelig hævn og i værste fald tage livet af mennesker. Han kan også finde på at rejse sin vej i vrede. Sker det tager han lykken med fra gården. Normalt nøjes han dog med mindre drillerier, hvis han er utilfreds, men det er ikke særligt svært at holde sig gode venner med ham. Han kræver blot en skålfuld grød med en stor smørklat til højtider. Ud over mindre venligt stemte fremmede gårdnisser har nissen kun besvær med gårdhunden, som han ynder at drille, så den gør - tilsyneladende ad ingenting, da nisser har evnen til at gøre sig usynlige, eller forvandle sig til forskellige dyr som ged, gås eller hest. I sin menneskeskikkelse er nissen på størrelse med et ti-års barn. Han ligner en gammel mand, med hvidt skæg, og han er iklædt gråt tøj og en rød hue - omtrent samme dragt, som bønder bar i gamle dage. Bogens forfatter, H. F. Feilberg, er en af Danmarks førende folkemindeforskere

Nissens Historie

Om Diodors Liv ved vi næsten ikke andet end hvad han selv har berettet i sin Fortale; han hørte ikke til sin Tids betydelige Forfattere, og den antike Litteraturhistorie tier derfor næsten ganske om ham. Han var født i Byen Agy­rhion på Sicilien; opholdt sig imellem 60 og 57 f. Chr. i Ægypten; omtaler i sit Værk ikke noget Tidspunkt senere end 21 f. Chr.. Han har altså levet under Cæsar og August. Han påstår selv, at han har foretaget vidtløftige Rejser for at forberede sig til sit Værk, og at han har arbejdet derpå i 30 År.

Diodors Romerske Årbøger

Om Diodors Liv veed vi næsten ikke andet end hvad han selv har berettet i sin Fortale; han hørte ikke til sin Tids betydelige Forfattere, og den antike Litteraturhistorie tier derfor næsten ganske om ham. Han var født i Byen Agy­rhion på Sicilien; opholdt sig imellem 60 og 57 f. Chr. i Ægypten; omtaler i sit Værk ikke noget Tidspunkt senere end 21 f. Chr.. Han har altså levet under Cæsar og August. Han påstår selv, at han har foretaget vidtløftige Rejser for at forberede sig til sit Værk, og at han har arbejdet derpå i 30 År.

Diodor - Romerske Årbøger

Den populæreste danske Gud i Ungtiden var en Vognstyrer, Kørsel har nu været yndet, Regn fulgte med ham, Ildebrande, han spildte, men en Karl til at køre var han, og Folk med lidt gale Heste har nok haft et lille Hammertegn hængende på sig for at sikre sig Lykke på Landevejene! På Runestene står der ofte en Henvendelse til den raske Gud, i en noget anden Betydning; til vort Formål skal det anvendes her, som Indgang til vor Kørsel og Beretningen derom Thor vie disse Runer!

På danske Veje

For J. P. Jacobsen var gravkulten af de afdødes sjæle det egentlig kulturskabende og samfundsbærende i antikken, og han fandt den bevaret og videreført i det kristne Vesteuropas hovedland Frankrig, mens han anså den kristne dogmatiks indførelse for et betydningsløst overfladefænomen. En særlig side af denne fundamentale dødekult er fællesskabet i dyrkelse af "overmennesker", arkaiske helte og lovgivere eller bisper fra folkevandringstiden, som i live og senere ved deres relikvier, har beskyttet lokalsamfundene; omkring deres kult dannes de socialt betydeligste og mest stabile institutioner hvortil lægekunst, billedkunst osv. er knyttet. - Bogen udkom i 1913, og det er første gang den genudgives. Genudgivelsen er redigeret og omsat til nyere retskrivning.

Heros og Helgen

De vigtigste sanskrit, , tibetanske, pâli, kaldæiske, ægyptiske, persiske, oldnordiske, hebraiske, græske, latinske, kabalistiske, gnostiske ord og okkulte udtryk brugt i teosofisk og okkult litteratur

Teosofisk Ordbog

Oversat og bearbejdet af Arthur Christensen. Indeholder:

Det brudte løfte

Avicennas historie

Prinsen af Futtun og hans rejsefæller

Historien om kong Ruzvanschad og prinsesse Schehristani

Hestetyveriet

Kongen i papegøjehammen

Historien om Abu Saber, hvem tålmodigheden førte til tronen

Historien om den stjålne pung

Den røvede kongedatter

Kai Kavus' kamp med ånderne i Masenderan

Borgen Sipends indtagelse

Historien om kong Bedreddin og Abul-Fuaris, den store rejsende

Abul Kasems tøfler

Livres